Ida er enke, men bor ikke alene
Ida er enke, men bor ikke alene

En undersøgelse viser, at en femtedel at danskerne tror på spøgelser. 95-årige Ida Andersen har haft så mange oplevelser med spøgelser i sit lange liv, at hun mener, livet fortsætter efter døden.

Læs hele artiklen her

    Oplevelserne leder altid tilbage til personer, som har haft en form for tilknytning til gården. Tidligere ejere, tjenestefolk og sågar nogle af Idas slægtninge.  Øverst fra venstre: Idas far (Jakob), Gitte, Marie og Jørgen Nederst fra venstre: Anne, Idas bedstemor (Juliane), Signe, Idas bedstefar (Jens Christian) og Christian

 

Oplevelserne leder altid tilbage til personer, som har haft en form for tilknytning til gården. Tidligere ejere, tjenestefolk og sågar nogle af Idas slægtninge.

Øverst fra venstre: Idas far (Jakob), Gitte, Marie og Jørgen Nederst fra venstre: Anne, Idas bedstemor (Juliane), Signe, Idas bedstefar (Jens Christian) og Christian

 Omkring år 2000 blev bankelydene i sovekammeret så voldsomme, at Ida besluttede sig for at flytte ud på stuens sofa, hvor hun har sovet lige siden.

Omkring år 2000 blev bankelydene i sovekammeret så voldsomme, at Ida besluttede sig for at flytte ud på stuens sofa, hvor hun har sovet lige siden.

Morten5.JPG
 ”Der var en aften, omkring kl. 22.00, hvor de sad inde i stuen. Alle kunne de høre, at der kom en vogn kørende ind i gården. Min bedstefar sagde til min far, ´Jakob, kan du ikke lige gå ud og se, hvem der kommer så sent om aftenen.´ Men der var ingen, da han kom der ud. Da han kom ind med den besked, sagde min bedstemor. ´Nej, det var nok mig, der var bud efter.´ Tre måneder efter døde hun i barselssengen,” fortæller Ida

”Der var en aften, omkring kl. 22.00, hvor de sad inde i stuen. Alle kunne de høre, at der kom en vogn kørende ind i gården. Min bedstefar sagde til min far, ´Jakob, kan du ikke lige gå ud og se, hvem der kommer så sent om aftenen.´ Men der var ingen, da han kom der ud. Da han kom ind med den besked, sagde min bedstemor. ´Nej, det var nok mig, der var bud efter.´ Tre måneder efter døde hun i barselssengen,” fortæller Ida

 ”En ting kan jeg fortælle jer. Jeg lyver ikke. Dem der lyver, skal have en god hukommelse. De skal både huske hvad de har sagt, og hvad der passer. Så det gider jeg godt nok ikke, det har jeg aldrig brugt,” siger Ida

”En ting kan jeg fortælle jer. Jeg lyver ikke. Dem der lyver, skal have en god hukommelse. De skal både huske hvad de har sagt, og hvad der passer. Så det gider jeg godt nok ikke, det har jeg aldrig brugt,” siger Ida

 Slægtsgården er fyldt med historier om folk, der går igen. For Ida begyndte det hele med en lang serie af bankelyde natten til hendes konfirmation. I dag 81 år efter, kan hun tydelig høre bankelyden for sig.

Slægtsgården er fyldt med historier om folk, der går igen. For Ida begyndte det hele med en lang serie af bankelyde natten til hendes konfirmation. I dag 81 år efter, kan hun tydelig høre bankelyden for sig.

 ”Man slipper jo ikke for at dø. Det er noget mærkelig noget i det hele taget. Jeg har nu aldrig brudt mig om at rejse, så det er ikke lige frem noget jeg stiler efter, men det kommer da nærmere for hver dag, der går. Det kan vi ikke komme uden om,” siger Ida   Læs hele artiklen her

”Man slipper jo ikke for at dø. Det er noget mærkelig noget i det hele taget. Jeg har nu aldrig brudt mig om at rejse, så det er ikke lige frem noget jeg stiler efter, men det kommer da nærmere for hver dag, der går. Det kan vi ikke komme uden om,” siger Ida

Læs hele artiklen her

Ida er enke, men bor ikke alene
    Oplevelserne leder altid tilbage til personer, som har haft en form for tilknytning til gården. Tidligere ejere, tjenestefolk og sågar nogle af Idas slægtninge.  Øverst fra venstre: Idas far (Jakob), Gitte, Marie og Jørgen Nederst fra venstre: Anne, Idas bedstemor (Juliane), Signe, Idas bedstefar (Jens Christian) og Christian
 Omkring år 2000 blev bankelydene i sovekammeret så voldsomme, at Ida besluttede sig for at flytte ud på stuens sofa, hvor hun har sovet lige siden.
Morten5.JPG
 ”Der var en aften, omkring kl. 22.00, hvor de sad inde i stuen. Alle kunne de høre, at der kom en vogn kørende ind i gården. Min bedstefar sagde til min far, ´Jakob, kan du ikke lige gå ud og se, hvem der kommer så sent om aftenen.´ Men der var ingen, da han kom der ud. Da han kom ind med den besked, sagde min bedstemor. ´Nej, det var nok mig, der var bud efter.´ Tre måneder efter døde hun i barselssengen,” fortæller Ida
 ”En ting kan jeg fortælle jer. Jeg lyver ikke. Dem der lyver, skal have en god hukommelse. De skal både huske hvad de har sagt, og hvad der passer. Så det gider jeg godt nok ikke, det har jeg aldrig brugt,” siger Ida
 Slægtsgården er fyldt med historier om folk, der går igen. For Ida begyndte det hele med en lang serie af bankelyde natten til hendes konfirmation. I dag 81 år efter, kan hun tydelig høre bankelyden for sig.
 ”Man slipper jo ikke for at dø. Det er noget mærkelig noget i det hele taget. Jeg har nu aldrig brudt mig om at rejse, så det er ikke lige frem noget jeg stiler efter, men det kommer da nærmere for hver dag, der går. Det kan vi ikke komme uden om,” siger Ida   Læs hele artiklen her
Ida er enke, men bor ikke alene

En undersøgelse viser, at en femtedel at danskerne tror på spøgelser. 95-årige Ida Andersen har haft så mange oplevelser med spøgelser i sit lange liv, at hun mener, livet fortsætter efter døden.

Læs hele artiklen her

 

Oplevelserne leder altid tilbage til personer, som har haft en form for tilknytning til gården. Tidligere ejere, tjenestefolk og sågar nogle af Idas slægtninge.

Øverst fra venstre: Idas far (Jakob), Gitte, Marie og Jørgen Nederst fra venstre: Anne, Idas bedstemor (Juliane), Signe, Idas bedstefar (Jens Christian) og Christian

Omkring år 2000 blev bankelydene i sovekammeret så voldsomme, at Ida besluttede sig for at flytte ud på stuens sofa, hvor hun har sovet lige siden.

”Der var en aften, omkring kl. 22.00, hvor de sad inde i stuen. Alle kunne de høre, at der kom en vogn kørende ind i gården. Min bedstefar sagde til min far, ´Jakob, kan du ikke lige gå ud og se, hvem der kommer så sent om aftenen.´ Men der var ingen, da han kom der ud. Da han kom ind med den besked, sagde min bedstemor. ´Nej, det var nok mig, der var bud efter.´ Tre måneder efter døde hun i barselssengen,” fortæller Ida

”En ting kan jeg fortælle jer. Jeg lyver ikke. Dem der lyver, skal have en god hukommelse. De skal både huske hvad de har sagt, og hvad der passer. Så det gider jeg godt nok ikke, det har jeg aldrig brugt,” siger Ida

Slægtsgården er fyldt med historier om folk, der går igen. For Ida begyndte det hele med en lang serie af bankelyde natten til hendes konfirmation. I dag 81 år efter, kan hun tydelig høre bankelyden for sig.

”Man slipper jo ikke for at dø. Det er noget mærkelig noget i det hele taget. Jeg har nu aldrig brudt mig om at rejse, så det er ikke lige frem noget jeg stiler efter, men det kommer da nærmere for hver dag, der går. Det kan vi ikke komme uden om,” siger Ida

Læs hele artiklen her

show thumbnails