Kahla er kun fem måneder gammel, men hun er allerede med tolder og hundefører Heidi Hansen på job i Aarhus. Heidi Hansen arbejder til daglig som tolder i lufthavnen i Kastrup, og det er tanken, at Kahla skal overtage tjansen efter den 8,5 år gamle toldhund Keica, der snart skal pensioneres. Det kræver dog, at Kahla erhverver sig samme færdigheder som de autoriserede toldhunde. Hun skal bl.a. bestå en række lydigheds- og søgeopgaver, når hun er omkring ét år gammel. Toldstyrelsen har benyttet toldhunde i 50 år.

Kahla er kun fem måneder gammel, men hun er allerede med tolder og hundefører Heidi Hansen på job i Aarhus. Heidi Hansen arbejder til daglig som tolder i lufthavnen i Kastrup, og det er tanken, at Kahla skal overtage tjansen efter den 8,5 år gamle toldhund Keica, der snart skal pensioneres. Det kræver dog, at Kahla erhverver sig samme færdigheder som de autoriserede toldhunde. Hun skal bl.a. bestå en række lydigheds- og søgeopgaver, når hun er omkring ét år gammel. Toldstyrelsen har benyttet toldhunde i 50 år.

 Røgen og lugten af benzin hænger tykt under teltdugen i dødsdromen på Græsted Veterantræf - Danmarks eneste af slagsen. Cristoffer Mikkelsen er netop kommet ned fra den fem meter høje væg i sin gokart, og nu er det Kim Giphardts tur til at afslutte showet. Selv om det er første tur i sæsonen, får Kim Giphardt iført afslutningsflag og en bedemandshat fra Amerika afsluttet med maner.

Røgen og lugten af benzin hænger tykt under teltdugen i dødsdromen på Græsted Veterantræf - Danmarks eneste af slagsen. Cristoffer Mikkelsen er netop kommet ned fra den fem meter høje væg i sin gokart, og nu er det Kim Giphardts tur til at afslutte showet. Selv om det er første tur i sæsonen, får Kim Giphardt iført afslutningsflag og en bedemandshat fra Amerika afsluttet med maner.

 Dagene bliver kortere, men med det elektriske lys har vi kunnet gøre dagene lidt lysere. Sådan var det ikke i 1800-tallet. Da blev det rigtig mørkt. Skumringen er for alvor i gang i den lavloftede stue, hvor lugten af brændt træ fra ovnen breder sig. Indenfor står Maren Jensen og byder velkommen i præstehusets fine stue, som er bygget efter 1800-tallets standard. Maren Jensen hedder i virkeligheden Thilde Maj Holgersen, men to gange om ugen er hun aktør og holder mørkningstid i præsteboligen i Den Gamle By i Aarhus. Oplyst af et stearinlys, et spejl og en lysedug går fortællingerne om livet i 1800-tallet i gang.

Dagene bliver kortere, men med det elektriske lys har vi kunnet gøre dagene lidt lysere. Sådan var det ikke i 1800-tallet. Da blev det rigtig mørkt. Skumringen er for alvor i gang i den lavloftede stue, hvor lugten af brændt træ fra ovnen breder sig. Indenfor står Maren Jensen og byder velkommen i præstehusets fine stue, som er bygget efter 1800-tallets standard. Maren Jensen hedder i virkeligheden Thilde Maj Holgersen, men to gange om ugen er hun aktør og holder mørkningstid i præsteboligen i Den Gamle By i Aarhus. Oplyst af et stearinlys, et spejl og en lysedug går fortællingerne om livet i 1800-tallet i gang.

 Et stykke brænde bliver kastet ind i helvedes forgård, som Søren Pedersen kalder den store ovn, der opvarmer de store kar, hvor der bliver sydet salt. Det var ikke givet, at Søren Pedersen skulle syde salt på Læsø. Men i april i år blev ungdommens uforløste kærlighed indfriet, da han flyttede til Læsø sammen med kvinden, som han mødte for godt 40 år siden, da han som 14-årig var på lejr på øen. Nu bor Søren Pedersen med kæresten i Byrum, og en måned efter han kom til øen, blev han ansat på Læsø saltsyderi.

Et stykke brænde bliver kastet ind i helvedes forgård, som Søren Pedersen kalder den store ovn, der opvarmer de store kar, hvor der bliver sydet salt. Det var ikke givet, at Søren Pedersen skulle syde salt på Læsø. Men i april i år blev ungdommens uforløste kærlighed indfriet, da han flyttede til Læsø sammen med kvinden, som han mødte for godt 40 år siden, da han som 14-årig var på lejr på øen. Nu bor Søren Pedersen med kæresten i Byrum, og en måned efter han kom til øen, blev han ansat på Læsø saltsyderi.

 Lyden fra højtalerne i gymnastiksalen strømmer ud over gulvet, der er fyldt med sovende gæster. Omkring 100 mennesker tilbragte natten til sovekoncert. »På et tidspunkt hørte jeg lyden af regn, og det føltes, som om jeg mærkede det på huden, og at jeg gik rundt ude i regnen,« fortæller Lærke Gulstad, der oplevede sovekoncerten sammen med to veninder. Det er komponisten Karsten Pflum, der spillede live til den ni timer og 50 minutter lange koncert fra kl. 22.30 om aftenen til kl. 08.20 om morgenen.

Lyden fra højtalerne i gymnastiksalen strømmer ud over gulvet, der er fyldt med sovende gæster. Omkring 100 mennesker tilbragte natten til sovekoncert. »På et tidspunkt hørte jeg lyden af regn, og det føltes, som om jeg mærkede det på huden, og at jeg gik rundt ude i regnen,« fortæller Lærke Gulstad, der oplevede sovekoncerten sammen med to veninder. Det er komponisten Karsten Pflum, der spillede live til den ni timer og 50 minutter lange koncert fra kl. 22.30 om aftenen til kl. 08.20 om morgenen.

 Der er kaffe på kanden, rundstykker på bordet, og snakken kører derudad, som var det kantinen på en hvilken som helst arbejdsplads. Men på den anden side af væggen står to store ovne, der brænder ved ca. 1.000 grader dagen lang i krematoriet. Selv om krematør Finn Erik Jensen har arbejdet i krematoriet i mange år, har han aldrig set et lig. Det tager ca. to timer at brænde en krop, og der bliver ca. kremeret otte personer om dagen. Men Finn Erik Jensen forestiller sig, at det kun er hvide kister, han brænder, for så er det lidt nemmere ikke at blive påvirket af arbejdet.

Der er kaffe på kanden, rundstykker på bordet, og snakken kører derudad, som var det kantinen på en hvilken som helst arbejdsplads. Men på den anden side af væggen står to store ovne, der brænder ved ca. 1.000 grader dagen lang i krematoriet. Selv om krematør Finn Erik Jensen har arbejdet i krematoriet i mange år, har han aldrig set et lig. Det tager ca. to timer at brænde en krop, og der bliver ca. kremeret otte personer om dagen. Men Finn Erik Jensen forestiller sig, at det kun er hvide kister, han brænder, for så er det lidt nemmere ikke at blive påvirket af arbejdet.

 Der bliver ikke sparet på ”Star Wars”-referencerne i Julie Gadebergs forevisning i Ole Rømer-Observatoriet på toppen af Aarhus. Selv om der ligger en tyk dyne af skyer hen over nattehimlen, går gæsterne ikke uoplyste fra arrangementet. »Hvad mangler på himlen?« spørger Julie Gadeberg, mens hun trækker en tavle med et landskab uden noget på himlen frem. »Stjerner,« siger en af de ca. 20 fremmødte gæster. Derfra fortsætter aftenen gennem hele solsystemet og endnu længere væk.

Der bliver ikke sparet på ”Star Wars”-referencerne i Julie Gadebergs forevisning i Ole Rømer-Observatoriet på toppen af Aarhus. Selv om der ligger en tyk dyne af skyer hen over nattehimlen, går gæsterne ikke uoplyste fra arrangementet. »Hvad mangler på himlen?« spørger Julie Gadeberg, mens hun trækker en tavle med et landskab uden noget på himlen frem. »Stjerner,« siger en af de ca. 20 fremmødte gæster. Derfra fortsætter aftenen gennem hele solsystemet og endnu længere væk.

 Det er bidende koldt, og det sidste stykke af den 85 meter lange opstigning skal Fin Christensen kravle indvendigt i kranen, før han når førerhuset. Elevatoren stopper på den nuværende højeste etage på Hotel Alsik, der er ved at blive bygget på havnen i Sønderborg. Når byggeriet står færdigt, bliver hotellet 18 etager og 72 meter højt, men indtil da kan Fin Christensen på daglig basis nyde den 13 meter højere udsigt.

Det er bidende koldt, og det sidste stykke af den 85 meter lange opstigning skal Fin Christensen kravle indvendigt i kranen, før han når førerhuset. Elevatoren stopper på den nuværende højeste etage på Hotel Alsik, der er ved at blive bygget på havnen i Sønderborg. Når byggeriet står færdigt, bliver hotellet 18 etager og 72 meter højt, men indtil da kan Fin Christensen på daglig basis nyde den 13 meter højere udsigt.

 Bloddryppende og på række kommer den ene ko efter den anden ind i den store slagtehal på Aarhus Havn, hvor ca. 170 køer bliver slagtet om dagen. Pia Andersen er uddannet pølsemager, men har i ni år arbejdet som tilsynstekniker for Fødevarestyrelsen på Århus Slagtehus. Hun er den eneste kvinde i produktionen, men elsker at gå på arbejde og føler sig som blommen i et æg mellem de mandlige kolleger, der går og laver sjov med hinanden.

Bloddryppende og på række kommer den ene ko efter den anden ind i den store slagtehal på Aarhus Havn, hvor ca. 170 køer bliver slagtet om dagen. Pia Andersen er uddannet pølsemager, men har i ni år arbejdet som tilsynstekniker for Fødevarestyrelsen på Århus Slagtehus. Hun er den eneste kvinde i produktionen, men elsker at gå på arbejde og føler sig som blommen i et æg mellem de mandlige kolleger, der går og laver sjov med hinanden.

 Der er helt stille i laden. Det eneste, man kan høre, er smasken og åndedrættet fra de 16 lamaer, der spiser og traver rundt. "Først hilser de, og så afventer de," forklarer Beate Regnery, der holder stresskursus med lamaerne for Tina Erlang. Til daglig arbejder Tina Erlang i Socialt Rehabiliterinscenter i Esbjerg, hvor det er hende, der skal sørge for at berolige kollegaer og patienter, men nu er det lamaernes tur til at sørge for, at Tina Erlang finder roen.

Der er helt stille i laden. Det eneste, man kan høre, er smasken og åndedrættet fra de 16 lamaer, der spiser og traver rundt. "Først hilser de, og så afventer de," forklarer Beate Regnery, der holder stresskursus med lamaerne for Tina Erlang. Til daglig arbejder Tina Erlang i Socialt Rehabiliterinscenter i Esbjerg, hvor det er hende, der skal sørge for at berolige kollegaer og patienter, men nu er det lamaernes tur til at sørge for, at Tina Erlang finder roen.

 Kommentatorens stemme spreder sig i Mindeparken, hvor der står telte fra diverse firmaer, da der på 35. år afholdes den årlige DHL-stafet i Århus. Jane Fuglsang var anden løber for sin virksomhed, hvor hun til daglig arbejder som sælger. Nu står hun i regnen med sin kæreste, Morten Østergård, og datter, Nina Fuglsang, og venter på de sidste holdkammerater. Jane Fuglsang løb sin runde på 29,56 minutter, og som hendes kæreste pointerer, er det vigtigt med de sidste decimaler, der viser, at hun kan løbe distancen på under 30 minutter.

Kommentatorens stemme spreder sig i Mindeparken, hvor der står telte fra diverse firmaer, da der på 35. år afholdes den årlige DHL-stafet i Århus.
Jane Fuglsang var anden løber for sin virksomhed, hvor hun til daglig arbejder som sælger. Nu står hun i regnen med sin kæreste, Morten Østergård, og datter, Nina Fuglsang, og venter på de sidste holdkammerater. Jane Fuglsang løb sin runde på 29,56 minutter, og som hendes kæreste pointerer, er det vigtigt med de sidste decimaler, der viser, at hun kan løbe distancen på under 30 minutter.

 Der står kaffe på bordet i den lille hangar ved Grønbæk Flyveplads, hvor de tre piloter, Egon Kylling, Allan Lau og Steen Petersen (foto), er ved at gøre sig klar til at komme op i luften med deres ultralette fly. Det virker ikke, som om de har så travlt med at komme ud at flyve, men mere, som om fællesskabet og et lille afbræk fra hverdagen trækker. »Der skal meget til at imponere folk nu til dags,« fortæller Steen Petersen. Men da han landede i Roskilde Lufthavn med sin kone for at besøge deres barnebarn, og barnebarnet så flyet med plads til kun to passagerer og udbrød, »jamen, er du så kaptajn, bedstefar?« var der en hr. Petersen, der blev ekstra stolt.

Der står kaffe på bordet i den lille hangar ved Grønbæk Flyveplads, hvor de tre piloter, Egon Kylling, Allan Lau og Steen Petersen (foto), er ved at gøre sig klar til at komme op i luften med deres ultralette fly. Det virker ikke, som om de har så travlt med at komme ud at flyve, men mere, som om fællesskabet og et lille afbræk fra hverdagen trækker. »Der skal meget til at imponere folk nu til dags,« fortæller Steen Petersen. Men da han landede i Roskilde Lufthavn med sin kone for at besøge deres barnebarn, og barnebarnet så flyet med plads til kun to passagerer og udbrød, »jamen, er du så kaptajn, bedstefar?« var der en hr. Petersen, der blev ekstra stolt.

 Kahla er kun fem måneder gammel, men hun er allerede med tolder og hundefører Heidi Hansen på job i Aarhus. Heidi Hansen arbejder til daglig som tolder i lufthavnen i Kastrup, og det er tanken, at Kahla skal overtage tjansen efter den 8,5 år gamle toldhund Keica, der snart skal pensioneres. Det kræver dog, at Kahla erhverver sig samme færdigheder som de autoriserede toldhunde. Hun skal bl.a. bestå en række lydigheds- og søgeopgaver, når hun er omkring ét år gammel. Toldstyrelsen har benyttet toldhunde i 50 år.
 Røgen og lugten af benzin hænger tykt under teltdugen i dødsdromen på Græsted Veterantræf - Danmarks eneste af slagsen. Cristoffer Mikkelsen er netop kommet ned fra den fem meter høje væg i sin gokart, og nu er det Kim Giphardts tur til at afslutte showet. Selv om det er første tur i sæsonen, får Kim Giphardt iført afslutningsflag og en bedemandshat fra Amerika afsluttet med maner.
 Dagene bliver kortere, men med det elektriske lys har vi kunnet gøre dagene lidt lysere. Sådan var det ikke i 1800-tallet. Da blev det rigtig mørkt. Skumringen er for alvor i gang i den lavloftede stue, hvor lugten af brændt træ fra ovnen breder sig. Indenfor står Maren Jensen og byder velkommen i præstehusets fine stue, som er bygget efter 1800-tallets standard. Maren Jensen hedder i virkeligheden Thilde Maj Holgersen, men to gange om ugen er hun aktør og holder mørkningstid i præsteboligen i Den Gamle By i Aarhus. Oplyst af et stearinlys, et spejl og en lysedug går fortællingerne om livet i 1800-tallet i gang.
 Et stykke brænde bliver kastet ind i helvedes forgård, som Søren Pedersen kalder den store ovn, der opvarmer de store kar, hvor der bliver sydet salt. Det var ikke givet, at Søren Pedersen skulle syde salt på Læsø. Men i april i år blev ungdommens uforløste kærlighed indfriet, da han flyttede til Læsø sammen med kvinden, som han mødte for godt 40 år siden, da han som 14-årig var på lejr på øen. Nu bor Søren Pedersen med kæresten i Byrum, og en måned efter han kom til øen, blev han ansat på Læsø saltsyderi.
 Lyden fra højtalerne i gymnastiksalen strømmer ud over gulvet, der er fyldt med sovende gæster. Omkring 100 mennesker tilbragte natten til sovekoncert. »På et tidspunkt hørte jeg lyden af regn, og det føltes, som om jeg mærkede det på huden, og at jeg gik rundt ude i regnen,« fortæller Lærke Gulstad, der oplevede sovekoncerten sammen med to veninder. Det er komponisten Karsten Pflum, der spillede live til den ni timer og 50 minutter lange koncert fra kl. 22.30 om aftenen til kl. 08.20 om morgenen.
 Der er kaffe på kanden, rundstykker på bordet, og snakken kører derudad, som var det kantinen på en hvilken som helst arbejdsplads. Men på den anden side af væggen står to store ovne, der brænder ved ca. 1.000 grader dagen lang i krematoriet. Selv om krematør Finn Erik Jensen har arbejdet i krematoriet i mange år, har han aldrig set et lig. Det tager ca. to timer at brænde en krop, og der bliver ca. kremeret otte personer om dagen. Men Finn Erik Jensen forestiller sig, at det kun er hvide kister, han brænder, for så er det lidt nemmere ikke at blive påvirket af arbejdet.
 Der bliver ikke sparet på ”Star Wars”-referencerne i Julie Gadebergs forevisning i Ole Rømer-Observatoriet på toppen af Aarhus. Selv om der ligger en tyk dyne af skyer hen over nattehimlen, går gæsterne ikke uoplyste fra arrangementet. »Hvad mangler på himlen?« spørger Julie Gadeberg, mens hun trækker en tavle med et landskab uden noget på himlen frem. »Stjerner,« siger en af de ca. 20 fremmødte gæster. Derfra fortsætter aftenen gennem hele solsystemet og endnu længere væk.
 Det er bidende koldt, og det sidste stykke af den 85 meter lange opstigning skal Fin Christensen kravle indvendigt i kranen, før han når førerhuset. Elevatoren stopper på den nuværende højeste etage på Hotel Alsik, der er ved at blive bygget på havnen i Sønderborg. Når byggeriet står færdigt, bliver hotellet 18 etager og 72 meter højt, men indtil da kan Fin Christensen på daglig basis nyde den 13 meter højere udsigt.
 Bloddryppende og på række kommer den ene ko efter den anden ind i den store slagtehal på Aarhus Havn, hvor ca. 170 køer bliver slagtet om dagen. Pia Andersen er uddannet pølsemager, men har i ni år arbejdet som tilsynstekniker for Fødevarestyrelsen på Århus Slagtehus. Hun er den eneste kvinde i produktionen, men elsker at gå på arbejde og føler sig som blommen i et æg mellem de mandlige kolleger, der går og laver sjov med hinanden.
 Der er helt stille i laden. Det eneste, man kan høre, er smasken og åndedrættet fra de 16 lamaer, der spiser og traver rundt. "Først hilser de, og så afventer de," forklarer Beate Regnery, der holder stresskursus med lamaerne for Tina Erlang. Til daglig arbejder Tina Erlang i Socialt Rehabiliterinscenter i Esbjerg, hvor det er hende, der skal sørge for at berolige kollegaer og patienter, men nu er det lamaernes tur til at sørge for, at Tina Erlang finder roen.
 Kommentatorens stemme spreder sig i Mindeparken, hvor der står telte fra diverse firmaer, da der på 35. år afholdes den årlige DHL-stafet i Århus. Jane Fuglsang var anden løber for sin virksomhed, hvor hun til daglig arbejder som sælger. Nu står hun i regnen med sin kæreste, Morten Østergård, og datter, Nina Fuglsang, og venter på de sidste holdkammerater. Jane Fuglsang løb sin runde på 29,56 minutter, og som hendes kæreste pointerer, er det vigtigt med de sidste decimaler, der viser, at hun kan løbe distancen på under 30 minutter.
 Der står kaffe på bordet i den lille hangar ved Grønbæk Flyveplads, hvor de tre piloter, Egon Kylling, Allan Lau og Steen Petersen (foto), er ved at gøre sig klar til at komme op i luften med deres ultralette fly. Det virker ikke, som om de har så travlt med at komme ud at flyve, men mere, som om fællesskabet og et lille afbræk fra hverdagen trækker. »Der skal meget til at imponere folk nu til dags,« fortæller Steen Petersen. Men da han landede i Roskilde Lufthavn med sin kone for at besøge deres barnebarn, og barnebarnet så flyet med plads til kun to passagerer og udbrød, »jamen, er du så kaptajn, bedstefar?« var der en hr. Petersen, der blev ekstra stolt.

Kahla er kun fem måneder gammel, men hun er allerede med tolder og hundefører Heidi Hansen på job i Aarhus. Heidi Hansen arbejder til daglig som tolder i lufthavnen i Kastrup, og det er tanken, at Kahla skal overtage tjansen efter den 8,5 år gamle toldhund Keica, der snart skal pensioneres. Det kræver dog, at Kahla erhverver sig samme færdigheder som de autoriserede toldhunde. Hun skal bl.a. bestå en række lydigheds- og søgeopgaver, når hun er omkring ét år gammel. Toldstyrelsen har benyttet toldhunde i 50 år.

Røgen og lugten af benzin hænger tykt under teltdugen i dødsdromen på Græsted Veterantræf - Danmarks eneste af slagsen. Cristoffer Mikkelsen er netop kommet ned fra den fem meter høje væg i sin gokart, og nu er det Kim Giphardts tur til at afslutte showet. Selv om det er første tur i sæsonen, får Kim Giphardt iført afslutningsflag og en bedemandshat fra Amerika afsluttet med maner.

Dagene bliver kortere, men med det elektriske lys har vi kunnet gøre dagene lidt lysere. Sådan var det ikke i 1800-tallet. Da blev det rigtig mørkt. Skumringen er for alvor i gang i den lavloftede stue, hvor lugten af brændt træ fra ovnen breder sig. Indenfor står Maren Jensen og byder velkommen i præstehusets fine stue, som er bygget efter 1800-tallets standard. Maren Jensen hedder i virkeligheden Thilde Maj Holgersen, men to gange om ugen er hun aktør og holder mørkningstid i præsteboligen i Den Gamle By i Aarhus. Oplyst af et stearinlys, et spejl og en lysedug går fortællingerne om livet i 1800-tallet i gang.

Et stykke brænde bliver kastet ind i helvedes forgård, som Søren Pedersen kalder den store ovn, der opvarmer de store kar, hvor der bliver sydet salt. Det var ikke givet, at Søren Pedersen skulle syde salt på Læsø. Men i april i år blev ungdommens uforløste kærlighed indfriet, da han flyttede til Læsø sammen med kvinden, som han mødte for godt 40 år siden, da han som 14-årig var på lejr på øen. Nu bor Søren Pedersen med kæresten i Byrum, og en måned efter han kom til øen, blev han ansat på Læsø saltsyderi.

Lyden fra højtalerne i gymnastiksalen strømmer ud over gulvet, der er fyldt med sovende gæster. Omkring 100 mennesker tilbragte natten til sovekoncert. »På et tidspunkt hørte jeg lyden af regn, og det føltes, som om jeg mærkede det på huden, og at jeg gik rundt ude i regnen,« fortæller Lærke Gulstad, der oplevede sovekoncerten sammen med to veninder. Det er komponisten Karsten Pflum, der spillede live til den ni timer og 50 minutter lange koncert fra kl. 22.30 om aftenen til kl. 08.20 om morgenen.

Der er kaffe på kanden, rundstykker på bordet, og snakken kører derudad, som var det kantinen på en hvilken som helst arbejdsplads. Men på den anden side af væggen står to store ovne, der brænder ved ca. 1.000 grader dagen lang i krematoriet. Selv om krematør Finn Erik Jensen har arbejdet i krematoriet i mange år, har han aldrig set et lig. Det tager ca. to timer at brænde en krop, og der bliver ca. kremeret otte personer om dagen. Men Finn Erik Jensen forestiller sig, at det kun er hvide kister, han brænder, for så er det lidt nemmere ikke at blive påvirket af arbejdet.

Der bliver ikke sparet på ”Star Wars”-referencerne i Julie Gadebergs forevisning i Ole Rømer-Observatoriet på toppen af Aarhus. Selv om der ligger en tyk dyne af skyer hen over nattehimlen, går gæsterne ikke uoplyste fra arrangementet. »Hvad mangler på himlen?« spørger Julie Gadeberg, mens hun trækker en tavle med et landskab uden noget på himlen frem. »Stjerner,« siger en af de ca. 20 fremmødte gæster. Derfra fortsætter aftenen gennem hele solsystemet og endnu længere væk.

Det er bidende koldt, og det sidste stykke af den 85 meter lange opstigning skal Fin Christensen kravle indvendigt i kranen, før han når førerhuset. Elevatoren stopper på den nuværende højeste etage på Hotel Alsik, der er ved at blive bygget på havnen i Sønderborg. Når byggeriet står færdigt, bliver hotellet 18 etager og 72 meter højt, men indtil da kan Fin Christensen på daglig basis nyde den 13 meter højere udsigt.

Bloddryppende og på række kommer den ene ko efter den anden ind i den store slagtehal på Aarhus Havn, hvor ca. 170 køer bliver slagtet om dagen. Pia Andersen er uddannet pølsemager, men har i ni år arbejdet som tilsynstekniker for Fødevarestyrelsen på Århus Slagtehus. Hun er den eneste kvinde i produktionen, men elsker at gå på arbejde og føler sig som blommen i et æg mellem de mandlige kolleger, der går og laver sjov med hinanden.

Der er helt stille i laden. Det eneste, man kan høre, er smasken og åndedrættet fra de 16 lamaer, der spiser og traver rundt. "Først hilser de, og så afventer de," forklarer Beate Regnery, der holder stresskursus med lamaerne for Tina Erlang. Til daglig arbejder Tina Erlang i Socialt Rehabiliterinscenter i Esbjerg, hvor det er hende, der skal sørge for at berolige kollegaer og patienter, men nu er det lamaernes tur til at sørge for, at Tina Erlang finder roen.

Kommentatorens stemme spreder sig i Mindeparken, hvor der står telte fra diverse firmaer, da der på 35. år afholdes den årlige DHL-stafet i Århus.
Jane Fuglsang var anden løber for sin virksomhed, hvor hun til daglig arbejder som sælger. Nu står hun i regnen med sin kæreste, Morten Østergård, og datter, Nina Fuglsang, og venter på de sidste holdkammerater. Jane Fuglsang løb sin runde på 29,56 minutter, og som hendes kæreste pointerer, er det vigtigt med de sidste decimaler, der viser, at hun kan løbe distancen på under 30 minutter.

Der står kaffe på bordet i den lille hangar ved Grønbæk Flyveplads, hvor de tre piloter, Egon Kylling, Allan Lau og Steen Petersen (foto), er ved at gøre sig klar til at komme op i luften med deres ultralette fly. Det virker ikke, som om de har så travlt med at komme ud at flyve, men mere, som om fællesskabet og et lille afbræk fra hverdagen trækker. »Der skal meget til at imponere folk nu til dags,« fortæller Steen Petersen. Men da han landede i Roskilde Lufthavn med sin kone for at besøge deres barnebarn, og barnebarnet så flyet med plads til kun to passagerer og udbrød, »jamen, er du så kaptajn, bedstefar?« var der en hr. Petersen, der blev ekstra stolt.

show thumbnails