Dagene bliver kortere, men med det elektriske lys har vi kunnet gøre dagene lidt lysere. Sådan var det ikke i 1800-tallet. Da blev det rigtig mørkt. Skumringen er for alvor i gang i den lavloftede stue, hvor lugten af brændt træ fra ovnen breder sig. Indenfor står Maren Jensen og byder velkommen i præstehusets fine stue, som er bygget efter 1800-tallets standard. Maren Jensen hedder i virkeligheden Thilde Maj Holgersen, men to gange om ugen er hun aktør og holder mørkningstid i præsteboligen i Den Gamle By i Aarhus. Oplyst af et stearinlys, et spejl og en lysedug går fortællingerne om livet i 1800-tallet i gang.

Dagene bliver kortere, men med det elektriske lys har vi kunnet gøre dagene lidt lysere. Sådan var det ikke i 1800-tallet. Da blev det rigtig mørkt. Skumringen er for alvor i gang i den lavloftede stue, hvor lugten af brændt træ fra ovnen breder sig. Indenfor står Maren Jensen og byder velkommen i præstehusets fine stue, som er bygget efter 1800-tallets standard. Maren Jensen hedder i virkeligheden Thilde Maj Holgersen, men to gange om ugen er hun aktør og holder mørkningstid i præsteboligen i Den Gamle By i Aarhus. Oplyst af et stearinlys, et spejl og en lysedug går fortællingerne om livet i 1800-tallet i gang.

 Lyden fra højtalerne i gymnastiksalen strømmer ud over gulvet, der er fyldt med sovende gæster. Omkring 100 mennesker tilbragte natten til sovekoncert. »På et tidspunkt hørte jeg lyden af regn, og det føltes, som om jeg mærkede det på huden, og at jeg gik rundt ude i regnen,« fortæller Lærke Gulstad, der oplevede sovekoncerten sammen med to veninder. Det er komponisten Karsten Pflum, der spillede live til den ni timer og 50 minutter lange koncert fra kl. 22.30 om aftenen til kl. 08.20 om morgenen.

Lyden fra højtalerne i gymnastiksalen strømmer ud over gulvet, der er fyldt med sovende gæster. Omkring 100 mennesker tilbragte natten til sovekoncert. »På et tidspunkt hørte jeg lyden af regn, og det føltes, som om jeg mærkede det på huden, og at jeg gik rundt ude i regnen,« fortæller Lærke Gulstad, der oplevede sovekoncerten sammen med to veninder. Det er komponisten Karsten Pflum, der spillede live til den ni timer og 50 minutter lange koncert fra kl. 22.30 om aftenen til kl. 08.20 om morgenen.

 Udenfor ligner det bare en helt almindelig landejendom, men når man træder ind i værkstedet forvandler det sig til en blanding mellem en zoologisk have og naturhistorisk muserum. Lidt uden for Sabro ligger Konservator Erling Mørchs værksted fyldt med eksotiske dyr fra hele verden, som nu står helt stille. Bjørn Rolfes er oprindelig fra Kiel i Tyskland, men startede i praktik hos Konservator Erling Mørch tilbage i 2009, da der ikke findes en officiel konservatoruddannelse i Tyskland. Nu har Bjørn Rolfes været fastansat hos Erling i 4 år og om efteråret står som sædvanlig på hjorte, der skal udstoppes for danske jægere.

Udenfor ligner det bare en helt almindelig landejendom, men når man træder ind i værkstedet forvandler det sig til en blanding mellem en zoologisk have og naturhistorisk muserum. Lidt uden for Sabro ligger Konservator Erling Mørchs værksted fyldt med eksotiske dyr fra hele verden, som nu står helt stille. Bjørn Rolfes er oprindelig fra Kiel i Tyskland, men startede i praktik hos Konservator Erling Mørch tilbage i 2009, da der ikke findes en officiel konservatoruddannelse i Tyskland. Nu har Bjørn Rolfes været fastansat hos Erling i 4 år og om efteråret står som sædvanlig på hjorte, der skal udstoppes for danske jægere.

 Der er kaffe på kanden, rundstykker på bordet, og snakken kører derudad, som var det kantinen på en hvilken som helst arbejdsplads. Men på den anden side af væggen står to store ovne, der brænder ved ca. 1.000 grader dagen lang i krematoriet. Selv om krematør Finn Erik Jensen har arbejdet i krematoriet i mange år, har han aldrig set et lig. Det tager ca. to timer at brænde en krop, og der bliver ca. kremeret otte personer om dagen. Men Finn Erik Jensen forestiller sig, at det kun er hvide kister, han brænder, for så er det lidt nemmere ikke at blive påvirket af arbejdet.

Der er kaffe på kanden, rundstykker på bordet, og snakken kører derudad, som var det kantinen på en hvilken som helst arbejdsplads. Men på den anden side af væggen står to store ovne, der brænder ved ca. 1.000 grader dagen lang i krematoriet. Selv om krematør Finn Erik Jensen har arbejdet i krematoriet i mange år, har han aldrig set et lig. Det tager ca. to timer at brænde en krop, og der bliver ca. kremeret otte personer om dagen. Men Finn Erik Jensen forestiller sig, at det kun er hvide kister, han brænder, for så er det lidt nemmere ikke at blive påvirket af arbejdet.

 Det er bidende koldt, og det sidste stykke af den 85 meter lange opstigning skal Fin Christensen kravle indvendigt i kranen, før han når førerhuset. Elevatoren stopper på den nuværende højeste etage på Hotel Alsik, der er ved at blive bygget på havnen i Sønderborg. Når byggeriet står færdigt, bliver hotellet 18 etager og 72 meter højt, men indtil da kan Fin Christensen på daglig basis nyde den 13 meter højere udsigt.

Det er bidende koldt, og det sidste stykke af den 85 meter lange opstigning skal Fin Christensen kravle indvendigt i kranen, før han når førerhuset. Elevatoren stopper på den nuværende højeste etage på Hotel Alsik, der er ved at blive bygget på havnen i Sønderborg. Når byggeriet står færdigt, bliver hotellet 18 etager og 72 meter højt, men indtil da kan Fin Christensen på daglig basis nyde den 13 meter højere udsigt.

 Bloddryppende og på række kommer den ene ko efter den anden ind i den store slagtehal på Aarhus Havn, hvor ca. 170 køer bliver slagtet om dagen. Pia Andersen er uddannet pølsemager, men har i ni år arbejdet som tilsynstekniker for Fødevarestyrelsen på Århus Slagtehus. Hun er den eneste kvinde i produktionen, men elsker at gå på arbejde og føler sig som blommen i et æg mellem de mandlige kolleger, der går og laver sjov med hinanden.

Bloddryppende og på række kommer den ene ko efter den anden ind i den store slagtehal på Aarhus Havn, hvor ca. 170 køer bliver slagtet om dagen. Pia Andersen er uddannet pølsemager, men har i ni år arbejdet som tilsynstekniker for Fødevarestyrelsen på Århus Slagtehus. Hun er den eneste kvinde i produktionen, men elsker at gå på arbejde og føler sig som blommen i et æg mellem de mandlige kolleger, der går og laver sjov med hinanden.

 Kommentatorens stemme spreder sig i Mindeparken, hvor der i disse dage står telte fra diverse firmaer, da der på 35. år afholdes den årlige DHL-stafet. Jane Fuglsang var anden løber for sin virksomhed, hvor hun til daglig arbejder som sælger. Nu står hun i regnen med sin kæreste, Morten Østergård, og datter, Nina Fuglsang, og venter på de sidste holdkammerater. Jane Fuglsang løb sin runde på 29,56 minutter, og som hendes kæreste pointerer, er det vigtigt med de sidste decimaler, der viser, at hun kan løbe distancen på under 30 minutter. 47.000 motionister ventes at deltage i stafetten over tre dage.

Kommentatorens stemme spreder sig i Mindeparken, hvor der i disse dage står telte fra diverse firmaer, da der på 35. år afholdes den årlige DHL-stafet.
Jane Fuglsang var anden løber for sin virksomhed, hvor hun til daglig arbejder som sælger. Nu står hun i regnen med sin kæreste, Morten Østergård, og datter, Nina Fuglsang, og venter på de sidste holdkammerater. Jane Fuglsang løb sin runde på 29,56 minutter, og som hendes kæreste pointerer, er det vigtigt med de sidste decimaler, der viser, at hun kan løbe distancen på under 30 minutter. 47.000 motionister ventes at deltage i stafetten over tre dage.

 Der er helt stille i laden. Det eneste, man kan høre, er smasken og åndedrættet fra de 16 lamaer, der spiser og traver rundt. "Først hilser de, og så afventer de," forklarer Beate Regnery, der holder stresskursus med lamaerne for Tina Erlang. Til daglig arbejder Tina Erlang i Socialt Rehabiliterinscenter i Esbjerg, hvor det er hende, der skal sørge for at berolige kollegaer og patienter, men nu er det lamaernes tur til at sørge for, at Tina Erlang finder roen.

Der er helt stille i laden. Det eneste, man kan høre, er smasken og åndedrættet fra de 16 lamaer, der spiser og traver rundt. "Først hilser de, og så afventer de," forklarer Beate Regnery, der holder stresskursus med lamaerne for Tina Erlang. Til daglig arbejder Tina Erlang i Socialt Rehabiliterinscenter i Esbjerg, hvor det er hende, der skal sørge for at berolige kollegaer og patienter, men nu er det lamaernes tur til at sørge for, at Tina Erlang finder roen.

 Jørgen Rasmussen guider chaufføren på plads, inden han åbner op for de to saltkanoner, der fylder lastbilen og den efterfølgende hænger. »Et læs til Aalborg,« lyder det fra Knud-Erik Lybye, der for anden gang er forbi saltfabrikken Akzo Nobel for at hente vejsalt til lageret i Aalborg. Men det er ikke kun med lastbil, der bliver transporteret salt fra fabrikken ved Mariager Fjord. Når der skal sendes større mængder salt, sker det med skibe. En påfyldning af et skib kan tage op til 10 timer.

Jørgen Rasmussen guider chaufføren på plads, inden han åbner op for de to saltkanoner, der fylder lastbilen og den efterfølgende hænger. »Et læs til Aalborg,« lyder det fra Knud-Erik Lybye, der for anden gang er forbi saltfabrikken Akzo Nobel for at hente vejsalt til lageret i Aalborg. Men det er ikke kun med lastbil, der bliver transporteret salt fra fabrikken ved Mariager Fjord. Når der skal sendes større mængder salt, sker det med skibe. En påfyldning af et skib kan tage op til 10 timer.

 Med et ryk hiver damplokomotivet vognene ud af stationshallen, og få sekunder efter befinder toget sig på den amerikanske prærie i Ree Park Safari ved Ebeltoft. Allan Aabenhuus og Anika Steffensen har sammen med børnene Elias Steffensen Aabenhuus og Lea Viberg Steffensen valgt at bruge en af feriedagene i Ree Park, hvor de på togturen kan opleve parkens mange dyr. ”I undrer jer sikkert over, hvorfor vi har så meget vand her hos ulvene, men det er, fordi de er rigtig glade for at blive kølet ned om sommeren, og så er de faktisk fantastiske svømmere” forklarer Mette Buch Pedersen, der er turens guide.

Med et ryk hiver damplokomotivet vognene ud af stationshallen, og få sekunder efter befinder toget sig på den amerikanske prærie i Ree Park Safari ved Ebeltoft. Allan Aabenhuus og Anika Steffensen har sammen med børnene Elias Steffensen Aabenhuus og Lea Viberg Steffensen valgt at bruge en af feriedagene i Ree Park, hvor de på togturen kan opleve parkens mange dyr. ”I undrer jer sikkert over, hvorfor vi har så meget vand her hos ulvene, men det er, fordi de er rigtig glade for at blive kølet ned om sommeren, og så er de faktisk fantastiske svømmere” forklarer Mette Buch Pedersen, der er turens guide.

 Dagene bliver kortere, men med det elektriske lys har vi kunnet gøre dagene lidt lysere. Sådan var det ikke i 1800-tallet. Da blev det rigtig mørkt. Skumringen er for alvor i gang i den lavloftede stue, hvor lugten af brændt træ fra ovnen breder sig. Indenfor står Maren Jensen og byder velkommen i præstehusets fine stue, som er bygget efter 1800-tallets standard. Maren Jensen hedder i virkeligheden Thilde Maj Holgersen, men to gange om ugen er hun aktør og holder mørkningstid i præsteboligen i Den Gamle By i Aarhus. Oplyst af et stearinlys, et spejl og en lysedug går fortællingerne om livet i 1800-tallet i gang.
 Lyden fra højtalerne i gymnastiksalen strømmer ud over gulvet, der er fyldt med sovende gæster. Omkring 100 mennesker tilbragte natten til sovekoncert. »På et tidspunkt hørte jeg lyden af regn, og det føltes, som om jeg mærkede det på huden, og at jeg gik rundt ude i regnen,« fortæller Lærke Gulstad, der oplevede sovekoncerten sammen med to veninder. Det er komponisten Karsten Pflum, der spillede live til den ni timer og 50 minutter lange koncert fra kl. 22.30 om aftenen til kl. 08.20 om morgenen.
 Udenfor ligner det bare en helt almindelig landejendom, men når man træder ind i værkstedet forvandler det sig til en blanding mellem en zoologisk have og naturhistorisk muserum. Lidt uden for Sabro ligger Konservator Erling Mørchs værksted fyldt med eksotiske dyr fra hele verden, som nu står helt stille. Bjørn Rolfes er oprindelig fra Kiel i Tyskland, men startede i praktik hos Konservator Erling Mørch tilbage i 2009, da der ikke findes en officiel konservatoruddannelse i Tyskland. Nu har Bjørn Rolfes været fastansat hos Erling i 4 år og om efteråret står som sædvanlig på hjorte, der skal udstoppes for danske jægere.
 Der er kaffe på kanden, rundstykker på bordet, og snakken kører derudad, som var det kantinen på en hvilken som helst arbejdsplads. Men på den anden side af væggen står to store ovne, der brænder ved ca. 1.000 grader dagen lang i krematoriet. Selv om krematør Finn Erik Jensen har arbejdet i krematoriet i mange år, har han aldrig set et lig. Det tager ca. to timer at brænde en krop, og der bliver ca. kremeret otte personer om dagen. Men Finn Erik Jensen forestiller sig, at det kun er hvide kister, han brænder, for så er det lidt nemmere ikke at blive påvirket af arbejdet.
 Det er bidende koldt, og det sidste stykke af den 85 meter lange opstigning skal Fin Christensen kravle indvendigt i kranen, før han når førerhuset. Elevatoren stopper på den nuværende højeste etage på Hotel Alsik, der er ved at blive bygget på havnen i Sønderborg. Når byggeriet står færdigt, bliver hotellet 18 etager og 72 meter højt, men indtil da kan Fin Christensen på daglig basis nyde den 13 meter højere udsigt.
 Bloddryppende og på række kommer den ene ko efter den anden ind i den store slagtehal på Aarhus Havn, hvor ca. 170 køer bliver slagtet om dagen. Pia Andersen er uddannet pølsemager, men har i ni år arbejdet som tilsynstekniker for Fødevarestyrelsen på Århus Slagtehus. Hun er den eneste kvinde i produktionen, men elsker at gå på arbejde og føler sig som blommen i et æg mellem de mandlige kolleger, der går og laver sjov med hinanden.
 Kommentatorens stemme spreder sig i Mindeparken, hvor der i disse dage står telte fra diverse firmaer, da der på 35. år afholdes den årlige DHL-stafet. Jane Fuglsang var anden løber for sin virksomhed, hvor hun til daglig arbejder som sælger. Nu står hun i regnen med sin kæreste, Morten Østergård, og datter, Nina Fuglsang, og venter på de sidste holdkammerater. Jane Fuglsang løb sin runde på 29,56 minutter, og som hendes kæreste pointerer, er det vigtigt med de sidste decimaler, der viser, at hun kan løbe distancen på under 30 minutter. 47.000 motionister ventes at deltage i stafetten over tre dage.
 Der er helt stille i laden. Det eneste, man kan høre, er smasken og åndedrættet fra de 16 lamaer, der spiser og traver rundt. "Først hilser de, og så afventer de," forklarer Beate Regnery, der holder stresskursus med lamaerne for Tina Erlang. Til daglig arbejder Tina Erlang i Socialt Rehabiliterinscenter i Esbjerg, hvor det er hende, der skal sørge for at berolige kollegaer og patienter, men nu er det lamaernes tur til at sørge for, at Tina Erlang finder roen.
 Jørgen Rasmussen guider chaufføren på plads, inden han åbner op for de to saltkanoner, der fylder lastbilen og den efterfølgende hænger. »Et læs til Aalborg,« lyder det fra Knud-Erik Lybye, der for anden gang er forbi saltfabrikken Akzo Nobel for at hente vejsalt til lageret i Aalborg. Men det er ikke kun med lastbil, der bliver transporteret salt fra fabrikken ved Mariager Fjord. Når der skal sendes større mængder salt, sker det med skibe. En påfyldning af et skib kan tage op til 10 timer.
 Med et ryk hiver damplokomotivet vognene ud af stationshallen, og få sekunder efter befinder toget sig på den amerikanske prærie i Ree Park Safari ved Ebeltoft. Allan Aabenhuus og Anika Steffensen har sammen med børnene Elias Steffensen Aabenhuus og Lea Viberg Steffensen valgt at bruge en af feriedagene i Ree Park, hvor de på togturen kan opleve parkens mange dyr. ”I undrer jer sikkert over, hvorfor vi har så meget vand her hos ulvene, men det er, fordi de er rigtig glade for at blive kølet ned om sommeren, og så er de faktisk fantastiske svømmere” forklarer Mette Buch Pedersen, der er turens guide.

Dagene bliver kortere, men med det elektriske lys har vi kunnet gøre dagene lidt lysere. Sådan var det ikke i 1800-tallet. Da blev det rigtig mørkt. Skumringen er for alvor i gang i den lavloftede stue, hvor lugten af brændt træ fra ovnen breder sig. Indenfor står Maren Jensen og byder velkommen i præstehusets fine stue, som er bygget efter 1800-tallets standard. Maren Jensen hedder i virkeligheden Thilde Maj Holgersen, men to gange om ugen er hun aktør og holder mørkningstid i præsteboligen i Den Gamle By i Aarhus. Oplyst af et stearinlys, et spejl og en lysedug går fortællingerne om livet i 1800-tallet i gang.

Lyden fra højtalerne i gymnastiksalen strømmer ud over gulvet, der er fyldt med sovende gæster. Omkring 100 mennesker tilbragte natten til sovekoncert. »På et tidspunkt hørte jeg lyden af regn, og det føltes, som om jeg mærkede det på huden, og at jeg gik rundt ude i regnen,« fortæller Lærke Gulstad, der oplevede sovekoncerten sammen med to veninder. Det er komponisten Karsten Pflum, der spillede live til den ni timer og 50 minutter lange koncert fra kl. 22.30 om aftenen til kl. 08.20 om morgenen.

Udenfor ligner det bare en helt almindelig landejendom, men når man træder ind i værkstedet forvandler det sig til en blanding mellem en zoologisk have og naturhistorisk muserum. Lidt uden for Sabro ligger Konservator Erling Mørchs værksted fyldt med eksotiske dyr fra hele verden, som nu står helt stille. Bjørn Rolfes er oprindelig fra Kiel i Tyskland, men startede i praktik hos Konservator Erling Mørch tilbage i 2009, da der ikke findes en officiel konservatoruddannelse i Tyskland. Nu har Bjørn Rolfes været fastansat hos Erling i 4 år og om efteråret står som sædvanlig på hjorte, der skal udstoppes for danske jægere.

Der er kaffe på kanden, rundstykker på bordet, og snakken kører derudad, som var det kantinen på en hvilken som helst arbejdsplads. Men på den anden side af væggen står to store ovne, der brænder ved ca. 1.000 grader dagen lang i krematoriet. Selv om krematør Finn Erik Jensen har arbejdet i krematoriet i mange år, har han aldrig set et lig. Det tager ca. to timer at brænde en krop, og der bliver ca. kremeret otte personer om dagen. Men Finn Erik Jensen forestiller sig, at det kun er hvide kister, han brænder, for så er det lidt nemmere ikke at blive påvirket af arbejdet.

Det er bidende koldt, og det sidste stykke af den 85 meter lange opstigning skal Fin Christensen kravle indvendigt i kranen, før han når førerhuset. Elevatoren stopper på den nuværende højeste etage på Hotel Alsik, der er ved at blive bygget på havnen i Sønderborg. Når byggeriet står færdigt, bliver hotellet 18 etager og 72 meter højt, men indtil da kan Fin Christensen på daglig basis nyde den 13 meter højere udsigt.

Bloddryppende og på række kommer den ene ko efter den anden ind i den store slagtehal på Aarhus Havn, hvor ca. 170 køer bliver slagtet om dagen. Pia Andersen er uddannet pølsemager, men har i ni år arbejdet som tilsynstekniker for Fødevarestyrelsen på Århus Slagtehus. Hun er den eneste kvinde i produktionen, men elsker at gå på arbejde og føler sig som blommen i et æg mellem de mandlige kolleger, der går og laver sjov med hinanden.

Kommentatorens stemme spreder sig i Mindeparken, hvor der i disse dage står telte fra diverse firmaer, da der på 35. år afholdes den årlige DHL-stafet.
Jane Fuglsang var anden løber for sin virksomhed, hvor hun til daglig arbejder som sælger. Nu står hun i regnen med sin kæreste, Morten Østergård, og datter, Nina Fuglsang, og venter på de sidste holdkammerater. Jane Fuglsang løb sin runde på 29,56 minutter, og som hendes kæreste pointerer, er det vigtigt med de sidste decimaler, der viser, at hun kan løbe distancen på under 30 minutter. 47.000 motionister ventes at deltage i stafetten over tre dage.

Der er helt stille i laden. Det eneste, man kan høre, er smasken og åndedrættet fra de 16 lamaer, der spiser og traver rundt. "Først hilser de, og så afventer de," forklarer Beate Regnery, der holder stresskursus med lamaerne for Tina Erlang. Til daglig arbejder Tina Erlang i Socialt Rehabiliterinscenter i Esbjerg, hvor det er hende, der skal sørge for at berolige kollegaer og patienter, men nu er det lamaernes tur til at sørge for, at Tina Erlang finder roen.

Jørgen Rasmussen guider chaufføren på plads, inden han åbner op for de to saltkanoner, der fylder lastbilen og den efterfølgende hænger. »Et læs til Aalborg,« lyder det fra Knud-Erik Lybye, der for anden gang er forbi saltfabrikken Akzo Nobel for at hente vejsalt til lageret i Aalborg. Men det er ikke kun med lastbil, der bliver transporteret salt fra fabrikken ved Mariager Fjord. Når der skal sendes større mængder salt, sker det med skibe. En påfyldning af et skib kan tage op til 10 timer.

Med et ryk hiver damplokomotivet vognene ud af stationshallen, og få sekunder efter befinder toget sig på den amerikanske prærie i Ree Park Safari ved Ebeltoft. Allan Aabenhuus og Anika Steffensen har sammen med børnene Elias Steffensen Aabenhuus og Lea Viberg Steffensen valgt at bruge en af feriedagene i Ree Park, hvor de på togturen kan opleve parkens mange dyr. ”I undrer jer sikkert over, hvorfor vi har så meget vand her hos ulvene, men det er, fordi de er rigtig glade for at blive kølet ned om sommeren, og så er de faktisk fantastiske svømmere” forklarer Mette Buch Pedersen, der er turens guide.

show thumbnails